Egebjerggård |
Billedet viser en mindesten i gårdens have for Grundtvigs moder.
|
Egebjerggård |
|||||
-1333 |
Egebjerggård ligger i Egbjerg sogn i Odsherred. 1336 satte Sivert Sivertsen af Oreby sit gods i Egebjerg og Lestrup (også i Egebjerg) i pant. |
||||
1333-1346 | Pantet blev givet af Jakob Absalonsen Ulfeld af Veddinge. | ||||
1346-1386 | Sønnen Anders Jacobsen må have ejet godset, for hans søn skriver sig til det. Det gør Anders Jacobsen ikke på noget tidspunkt. | ||||
1386-1395 | Sønnen Jens Axelsen solgte sin ret til Egebjerg og Lestrup 1395. | ||||
1395-1400 | Køber var Jens Falk til Vallø. Denne oplod 1400 sin ret til kronen. | ||||
1400 | Det var dronning Margrethe, som fik pantet, og samtidig købte hun Niels Sivertsens part i godset. Dronningen skænkede Egebjerg og Lestrup til Esrum kloster. | ||||
1400-1536 | Esrum kloster ejer godset. | ||||
1444 boede Claus Meinstrup i Egebjerg. Måske som Esrums lensmand. | |||||
1536-1540 | Johan Friis til Hesselager fik Egebjerggård efter reformationen. Han mageskiftede 5/8 1540 godset til kronen mod at få Hagestedgård. | ||||
1540- | Christian III oprettede af Egebjerg et kongeligt len. | 1540-1544 | Første lensmaend var Lave Brahe. Han havde lenet frit. | ||
1544-1555 | Den tidligere århusbisp Ove Bille var næste lensmand. Også han havde lenet frit. | ||||
1555-1556 | Han efterfulgtes af Niels Parsberg, der som forgængerne havde lenet frit, men som døde året efter. | ||||
1556-1566 | Hvem der herefter havde lenet, vides ikke. | ||||
1566-1660 | 1566 blev godset lagt under Dragsholm og gården givet som fæstegård til Henrick Clausen, herredsfoged i Odsherred. | ||||
1660-?? | Kronen beholdt Egebjerg, da Dragsholm overgik til privat eje. Den var senere bolig for forvalteren over det odsherredske gods Niels Christian Bang (død 1760). Blandt hans børn var den kendte læge Frederik Ludvig Bang (født her 1747), generalprokuror Oluf (Ole) Lundt Bang (født her 1731), Cathrine Marie Bang, N. F. S. Grundtvigs moder (født her 1748) og Susanna Christina Bang, Henrik Steffens' moder (født her 1751}. | ||||
??-1819 | Senere har gården halt adskillige private ejere, bl.a. generalkrigskommissær Schack von Lüttichau (død 1819). | ||||
1819-1866 | De følgende ejere kendes ikke. | ||||
1866-1878 | Fra 1866 ejedes gården af C. C. Jørgensen. | ||||
1878-1921 | Han efterfulgtes af sin søn O. N. Jørgensen. Tilliggendet formindskedes væsentlig ved frasalg 1921. |